Om Beredskab Sjælland
Min filosofi – KISS
Førstehjælp er en grundlæggende færdighed, vi alle bør have kendskab til. Men ud over et plaster i ny og næ, er førstehjælp heldigvis noget de fleste af os kun sjældent skal udøve.
Det er heldigvis sjældent man er vidne til et alvorligt trafikuheld, en arbejdsulykke eller et hjertestop – men det er vigtigt at kunne træde til, hvis det sker!
Netop fordi det er en færdighed der måske kun bruges få gange i ens liv og med meget kort varsel, går jeg også meget op i at holde tingene simple.
Jeg mener det vigtigste er, at holde sig til de grundlæggende færdigheder og have dem på rygraden.
20+
Års erfaring
Jeg har mere end 20 års erfaring fra forskellige dele af beredskabet
5+
Certificeringer
Jeg har mange forskellige certificeringer inden for undervisning

Beredskab Sjælland er en enkeltmandsvirksomhed der drives ved siden af mit faste arbejde. Det er også en virksomhed der er opstået ud af et behov fra en frivillig forening.
Jeg har været frivillig hele mit liv og det er også kun naturligt, at jeg målretter min virksomhed til frivillige foreninger og grupper af privatpersoner. Det håber jeg du kan se afspejlet i priserne, men naturligvis også i serviceniveau – jeg er ikke nødvendigvis på telefonen fra 8-16 og jeg kan ikke hjælpe med at afholde et førstehjælpskursus i overmorgen i dagtimerne.
Til gengæld får i et billigt kursus målrettet lige præcis jeres behov, afholdt en hverdagsaften eller en weekend – og kvaliteten af undervisningen, den er på højde med de professionelle!
Mine uddannelser & kurser
- Brandmand
- Håndtering af tilskadekomne
- Nødbehandler
- Ventepladsassistent
- Holdleder brand
- Førstehjælpsinstruktør, Dansk Folkehjælp
- BLS Introduction Instructor, ERC
- 4MAT MTD – Mastering Training Design
- Brandkadetinstruktør, Danske Beredskaber
- Foundation Instructor/Facilitator Course, US Army
- Faglærer Førstehjælp, Forsvarets Sanitetskommando
- Taktisk Sanitetstjeneste
- Merkonom i Formidling, CPH Business
Kontakt
Beredskab Sjælland PMV
C/O Sune Schønnemann Jensen
Egevej 12, 4100 Ringsted
CVR 35723870![]()